En yogaprut kan, ligesom almindelige hverdagsprutter, larme i både lyd og lugt. Det kan være en siver (altså derfor rigtig ildelugtende) eller en knaldperle (altså larme uden nødvendigvis at lugte) eller en hybrid-kombination af disse (altså BÅDE lugte og larme)
Prutter er naturlige
Ofte oplever jeg børn der prutter under yoga. Vi trækker vejret ind, ruller rundt i grisen og pludselig når barnet slapper af og slipper ved udåndingen ….
”PRUUUUT” lyder det henne fra en af måtterne og fnis fra de andre børn ”ti-hihihihi”…
”Det gør ingenting. Det er helt normalt når man laver yoga og kan ske for alle”
siger jeg og smiler:
”Det er bare yogagas”
I mine yogatimer afmystificer jeg yogaprutten for det kan ske for alle hos børn og voksne inkl. mig selv.
Det er helt naturligt for når vi twister, bøjer forover, bagover og strækker kroppen, så masseres tarmene og bliver hjulpet af med overskydende luft når vi bevæger os.
Nu skal du høre en hemmelighed: Faktisk er en yogaprut en god ting. Men det ved de voksne ofte ikke. Det er tarmenes måde at slippe på og tyder på din krop gearer ned og en afspænding er i gang.
Måske tænker du nu: Hvordan kan man håndtere yogaprutter?
Bliv inspireret af de tre eventyrlige yogapruttehistorier:
Der var engang et barn der pruttede rigtig meget, så skolelæreren skældte “pruttemageren” ud, for skolelæreren synes det var rigtig meget ulækkert når børn slår prutter (især siverne altså dem der lugter). Min erfaring siger mig at børn fra 0-6 år ofte prutter rigtig meget, ofte ukontrolleret og duften har en karismatisk duft af blomkål. Yogalæreren synes ikke det var i orden at skælde “pruttemageren” ud. Det er der ingen grund til for yogaprutter er jo sjove. “Pruttemageren” blev meget skamfuld og pinlig over sig selv, så stak af ud af døren. Der var simpelthen tale om et prutte-udslip-uheld eller måske en nydelse , når man slipper det ekstra gas. Læreren havde vidst ofte oplevet et prutteshow iblandt pruttemagere, men når børn gør grin med prutten, så er det jo bare en måde at beskytte sig selv på, når de føler sig usikre og flove. Tænk dog alligevel hvor enestående et prutteshow faktisk ville være ”det stuhr-stuhr-kæmpe-prutteshow-med-yoga-gas”..
Nuvel. Der var en anden gang et barn der ofte pruttede helt ukontrolleret meget, fordi han havde problemer med sin tarme, så jeg spurgte ham:
”Skal du på toilettet? Har du spist mange grøntsager i går?”
(alle ved at fibre fra grøntsager særligt kål giver fordøjelsen noget at arbejde med). Bagefter spurgte jeg de voksne om barnet var undersøgt for en slags fødevareallergi- eller intolence for det kunne jo være at tarmene fejlede noget. Barnet skulle ikke på toilettet, så jeg sagde:
”Det er helt naturligt og okay, hvis man slår en lille yogaprut. Men hvis du kan mærke der kommer rigtig mange yogaprutter, så må du gerne gå ud på toilettet (bummelum) eller udenfor døren og giv den yogagas. Kom tilbage og vær med igen, når du er færdig”
Så i stedet for at holde prutten inde, så kan man guide barnet til et alternativ.
Og så var der en tredje gang, hvor børnene fik massage af hinanden. Et barn lå afslappet på maven og slog en uventet stribe af prutter. Jeg kiggede på barnet:
”Husk at gå stille ud på gangen, hvis du skal slå rigtig mange yogaprutter. Bare liste derud, imens de andre nyder deres fred og ro”
Uden at trampe, listede barnet med begge sine hænder klemt om måsen for at holde prutteriet tilbage, men for hvert listende skridt lød
”pruuuut, prut, pruuuuuuuut” og han kiggede flovt på mig:
”åh Bibi, ahj, jeg nåede det ikke”
Jeg svarede:
”D e t er helt okay, jeg kunne virkelig godt se du prøvede, hvis du er færdig med at prutte, så bare læg dig stille hen på måtten igen”
Moralen, som du kan læse dig frem til, er at der findes mange holdninger til yogaprutter og prutter i almindelighed.
Hvad er din holdning til yogaprutter?
Har du prøvet det og hvordan håndterede du din yogagas?
Min holdning er at yogaprutter er helt naturlige, nærmest dejlige, ufattelige underholdende, skaber grin og glæde og kroppens måde at slappe af på.
Held og lykke derude med at frigøre jeres egen yogaprut og giv den nu gas, ikk’?
Tak for du læste med og du må gerne kommentere din holdning nedenfor
Namasté – lyset i mig takker lyset i dig
Solhilsner fra Bibi
❤️tak for et herligt indslag. Selvom det måske lyder lidt overdrevet, så kom jeg ret sent igang med yoga – af den simple årsag at jeg var bange for, at komme til at lukke en rigtig rumlen friJeg har stadig ikke lyst til at påtage mig skylden for lugt eller lyd, men måske jeg skal slutte fred med mine yogaprutter
Tak for din ærlighed <3 Bare sæt prutten fri (så sent som i aften slog jeg en prut til yoga og smilede til mig selv) åh, jeg oplever det så befriende at kunne grine af sig selv, ligesom børnene gør 😉