Sikke en stilhed der har været herinde. Jeg – sikkert ligesom dig – har lige haft brug for tid til at fordøje den nye hverdag og restriktioner – igen, igen igen. Alligevel er jeg overrasket over den omstillingsparathed og det ansvar børn og voksne udviser. Godt gået!
Det sætter sig i vores kroppe alle denne usikkerhed og de nye restriktioner. Vi sidder mere bag skærmen og går ikke længere til noget i fritiden. Jeg ved, I er rigtig mange børnefamilier derude som føler sig presset med fuldtidsarbejde og onlineundervisning i hjemmet, så sænk barren derhjemme og husk at få løsnet kroppen med bevægelse fx dans og yoga. Du gør det så godt som du kan.
En soldans (i voksenyoga kendt som solhilsen) giver fornyet energi. Kroppen bliver styrket og strækket, bøjet forover og bagover. Det er en lille serie af de mest kendte yogastillinger som børnene elsker: hunden og slangen.
I denne video er de lavet i forskellig tempo, fordi det er udfordrende og sjovt for børn:
Videoen er lavet i samarbejde med Lykke & dygtige fotograf Claire fra Unges Møde Med Kunsten (UMMK)
Har du lyst til at dele din yoga med mig? Så vil jeg elske at se billeder og videoer af dig og jer derhjemme der laver yoga og soldans. Jeg elsker at modtage jeres hilsner og billeder . Du kan tro jeg savner dig af hele mit hjerte, savner at lave yoga med dig og mærke børnemagien, din glæde og din entusiasme!!!
Lærere, pædagoger og forældre – alle må bruge denne video – så længe I husker at havde det sjovt imens , være god ved dig selv og hinanden.
Solhilsner fra BIbi & Løvehjerte
Skriv et svar