Børneyoga er et fantastisk supplement til indskolingen da overgangen fra børnehave til skole kan opleves spændende og overvældende for mange børn. Flere krav, nye venner, nyt sted, ny identitet/rolle og nye måder at være på hvor det går fra leg til læring.
Yoga er en over tusinde år gammel metode som har været anvendt til at styrke og støtte vores personlige udvikling.
Børn i 6-årsalderen
Motorik og kropsbevidsthed
Der kan opleves en øget klodsethed i denne børnegruppe, som kan skyldes vokseværk og derfor bliver børnenes bevægelser mere “løse i leddene”. Det har også en betydning i forhold til deres rastløshed/uro, fordi kroppen vokser og finmotorikken er ved at finde sin balance. Nogle børn kan opleve at de som 5-årige sagtens kan knappe jakkens knapper, men lige pludselig kan de have svært ved det igen. De kommer til at vælte ting og skubbe til hinanden pga. de motoriske færdigheder er under ombygning. Det kan frustrere barnet, som kan opleves aggressivt, så hvis du som fagperson eller forældre kan nikke genkendende til denne adfærd kan forklaringen faktisk findes her.
Selvstændighed, frigørelse og personlighedsdannelse
Når barnet er ved at frigøre sig og blive mere selvstændig kan det godt føles sårbart og gøre ondt – man er ved at blive stor, men er jo stadigvæk lille – børnene har brug for en masse bekræftelser, mens de er ved at finde ud af “hvem er jeg og hvor hører jeg til”. Barnet eksperimenter med at finde nye sider i sig selv og det kan vise sig ved at det gør sig snavset, roder, klæder sig grimt, får et nyt sprogbrug etc. Du kender det måske fra dit eget barn eller de børn du arbejder med. Der sker en masse aktiviteter omkring barnet i både skole og fritid, så barnet kan have svært ved at holde igen i forhold til overaktivt energiniveau, men har brug for en pause – et åndehul – i ny og næ, som voksne hjælper med at etablere. Vores hjerne har ikke selv evnen til at geare ned, medmindre vi aktivt vælger det
Det er en naturlig del i en selvstændiggørelsesproces at det kan gøre lidt ondt når man skal forstå verden på en ny måde. Det er den usikkerhed, uro og rastløsthed som børnenes kroppe og adfærd viser.
Mig i et os / jeg i et vi (Fællesskabet)
Du er dig og jeg er mig – vi er alle sociale væsner hvad end vi er introverte eller ekstroverte af natur. Når man er 6år vokser det enkelte barns særlige, originale evner og egenskaber frem. Det er spiretid for de talenter som barnet som voksen vil udvikle og kan bruge i sit voksenliv – derfor er det så vigtigt at styrke bevidstheden om hvad barnet er god og dygtig til – ved at motivere barnet til at dyrke disse områder som det elsker at gøre. Vis respekt for at børn er dygtige til forskellige ting og det er fantastisk!
Opmærksomhedspunkter, hvis du vil inddrage elementer fra børneyoga i din pædagogiske praksis eller derhjemme
- Opnå altid de nødvendige færdigheder og viden via Børneyogakurser hos dygtige fagfolk og eksperter Hav respekt for yogaens kraft og du skal selv kende til yogaens effekt på egen krop.
- Tving aldrig – vær nysgerrig for det er i direkte uoverensstemmelse med yogaens metode og filosofi
- Afstem dine egne forventninger og krav til undervisningen! Måske perspektivere og sammenligner du med voksenyoga og DU har en overbevisning om hvordan en perfekt yogatime skal forløbe, der skal være ro etableret gennem hele timen, men børn er levende og impulsive, så sådan går det sjældent. I børneyoga handler det om at ØVE sig og blive fortrolig med yoga, sin krop, sig selv og hinanden.
- Leg, dans, musik, fortællinger, rim og remser især om modsætningsforhold (god/ond) ELSKER børnene i denne alder. Dette hjælper også med at øge deres selvtillid, hvilke er godt med hop og dans i forhold til deres motorik som er ved at udvikle sig!
- I Yogasøvnen (afspænding) oplever jeg at historiefortælling er helt fantastisk redskab. Børnene længes efter og efterspørger tiden til ro og nærvær: “Hvornår skal vi have yogasøvn?”. Accepter og anerkend at børnene ikke nødvendigvis er i total ro og stilhed. Nogle gange har jeg oplevet de sagtens kan og andre gange har de så svært ved at finde roen.. Læg evt. en bamse, bog eller noget med tyngde på deres mave, så de kan fokusere på åndedrættet og maven som bevæger sig op og ned.
- Alle lærer på forskellige måder i forskellige tempo Nogle er visuelle, kinæstiske, audtive, helhedstænkende, detaljeorienteret osv. osv. – læs mere om læringsstile af Rita Dunn
- Kvalitetsniveau og tidsinterval: Max 30 min anbefales til børn under 7 år – fokus på kvaliteten af øvelserne. Hellere nå 3 gode end 10 jappe-jappe… God instruktion, gennemgang og afrunding. Det handler om at skabe et trygt og rart rum at være tilstede i.
Namasté og solhilsner fra Bibi
Skriv et svar