I børneyoga bruger vi dyr og planter til at lære om yogastillinger. Det siges faktisk at yoga er inspireret af naturen og hvordan dyrene bevæger sig, så derfor bruger jeg dyrene til at fortælle yogahistorier med og hver yogastilling kan lære os mere om os selv og livet.
Løven repræsenterer stolthed, styrke og mod.
I denne stilling arbejder jeg med at styrke børnenes selvtillid, selvværd og troen på egne evner. Det siges at terapeutisk set hjælper løven med at løsne frustrationer i os, når vi brøler. Det kræver jo mod at brøle og med mod udvikler du troen på dine egne evner.
Du kender måske følelsen fra en tur i tivoli, hvor du sidder i forlystelser og dit hjerte hamrer 120km/t og det sidder oppe i halsen. Du skriger af angst og brøler af begejstring indtil begge dine fødder rammer jorden igen. Du føler en kæmpe lettelse, måske en ømhed i halsen efter at have brølet igennem, derfor er løven også en halsrensende øvelse som nogle kommer til at hoste af eller det kan kilde i halsen.
Vi er bange for at brøle
Vi lever i en verden, hvor mange mennesker (børn også) har rigtig høje forventninger om perfektion og præsentation. Det lever også parallelt i yogaverden. Det er jo både løgn og illusion at alt skal være ih-så-åh-så-lyserødt. For mig handler yoga om LIVET og livet indeholder både det svære, det smukke, det skønne og det grimme.
Når vi brøler højt som en løve (og når jeg siger brøler, så mener jeg BRØLER for fulde kraft) så tillader og skaber jeg et rum hvor børnene kan løsne frustrationerne i en guidet og selvkærlig atmosfære. Bagefter sanser jeg ofte en kollektiv stemning af lettelse, overraskelse og efterfølgende latter.
Øvelse gør Løven mesterbrøler
Børn skal vide og mærke på egen krop at det er okay at fejle og blive frustreret.
Vi (de voksne) skal ikke fjerne følelserne fra dem eller ”vurdere” følelsen, men støtte børnene i at rumme sig selv og turde fejle. Først må vi (de voksne) blive emotionelle intelligente nok til at rumme vores egne følelser. Det kræver også mod.
Min oplevelse er at mange børn er naturligt rigtig gode til at rumme følelser fra de er helt små af, men de voksne kommer til at “overføre” deres manglende rummelighed som børnene kopierer. Derfor kæmper mange børn i dag med at opretholde facaden i løbet af skoledagen. Når de kommer hjem er de så udmattede, går bersærk og i raserianfald. Det tror jeg er et udtryk for den måde vi har struktureret vores daginstitutioner og skoledag på. Alt for meget pres. Alt for få ressourcer til at lytte til hinanden og være nærværende.
Tør du at fejle?
Er du modig nok til at være frustreret og vise din frustration?
Hvornår har du sidst brølet?
Når noget er svært eller udfordrende for et barn (en yogastilling, at lyne jakken, at løse en opgave), så siger jeg opmundrende til dem:
Hvis du tror du kan, så kan du!!
Tak for du læste med og du må gerne kommentere eller stille spørgsmål nedenfor.
Du må også gerne dele mit indlæg med andre du synes der skulle læse det.
Namasté – lyset i mig takker lyset i dig
Solhilsner og løvebrøl fra Bibi
Skriv et svar