WAUW. Bibi, du er vildt god til at få alle børnene med og fange deres opmærksomhed. Han/hun plejer ellers ikke ville være med i vores fællesleg eller aktiviteter…”
(Citat af børnehavepædagog)
Find dit eget legebarn frem
Hemmeligheden bag at motivere børn til leg eller læring ligger bag dit eget engagement. Jeg får ofte af vide af pædagoger og lærere at de er overrasket over min evne til at fange børns opmærksomhed og få dem alle med.
Det er ikke noget særligt jeg kan. Alle kan. Også dig!
Siden jeg var helt lille har jeg elsket at lege alene og med andre . Jeg har digtet mine egne fantasiuniverser frem af sand, græs. træ, maling og legetøj. Alt muligt. Og alt har kunne lade sig gøre. Det er en evne jeg har trænet og vedligeholdt . En måde jeg er tilstede på i verden. Jeg kan ikke lade være. Når jeg er sammen med børn og vi fx laver yoga så mærker jeg dybt inde i kroppen at jeg er en brølende løve og jeg bruger min forestillingsevne til at forstå hvordan løven bevæger sig frem, Ligesom børn og dyr gør. De sanser.
Vi mennesker er sansende væsner. Fra vi bliver født sanser vi , vi leger os frem og det er den måde vi lærer på – at gå, at snakke, at hoppe, at løbe, at kunne læse, regne og forstå verden omkring os i symboler og analyser.
Dit engagement smitter
Nogle kalder det “barnlighed”, andre “legesyge” eller “kreativitet” og nogle vil måske endda påstå jeg er lidt “skør” – men jeg ser det som at være connected og passioneret – jeg elsker mit åbne barnehjerte og sind og værner om at holde det rent og åbent. Det er en evne jeg bruger hver dag sammen med børnene omkring mig som børneyogalærer og lærer.
Det inspirerer mig helt vildt meget når jeg møder andre mennesker, som også bruger hele deres krop, mimik, sanser og sprog til at være engageret. Det er modigt og smukt.
Min tilgang til livet er åben, positiv og anerkendende. Det tror jeg børn kan mærke. Jeg appellerer til legen, glæden, nysgerrigheden og sanserne – og jeg er ikke bange for at give mig hen, give den los, fuld skrue og sætte mig selv i spil, når jeg er i læringsfællesskaber med børn.
.. Jeg lover dig dine børn vil elske dig for at lege med. Dit engagement vil begejstre og smitte dine børn og elever med positiv energi og gåpåmod!
(og er det ikke netop hvad verden af brug for? Børn der tror på sig selv bliver jo til voksne der tror på sig selv!)
Skriv et svar